5. oktober 2017

Højhuse jeg holder af II

Arkitekten har spurgt en række danske arkitekter om, hvilke højhuse de holder mest af og hvorfor. Arkitekt MAA og partner i Norrøn Anna Indrio peger på Royal Bank Plaza, det gyldne tårn i Toronto.

Min første tur over Atlanten gik til Toronto i slutningen af 80erne. Dengang arbejdede jeg  i flere år som freelancer for Dissing & Weitling. Som en af de første i Danmark var firmaet allerede internationalt kendt pga. Arne Jacobsens arv. 

Jeg var udstationeret i Toronto i tre uger og skulle udvikle konkurrencen om Verdensbanken i Washington i samarbejde med en canadisk tegnestue, der hed Moriyama & Teshima Architects. Den tur var også mit første møde med højhuse. Jeg boede selv på Hotel Plazas 20. etage, og det var en åbenbaring for mig. Følelsen af at bo på en måde, hvor man kunne skue hele byen fra oven, var en berusende oplevelse. Det har været min favorittypologi lige siden.

En storm rasede en af de første dage, jeg var i Toronto, og man kunne mærke bygningen svaje i vinden, hvilket jeg senere erfarede er normalt for højhuse, men en speciel oplevelse, når man oplever det for første gang. Den største oplevelse fik jeg dog dagen efter – stormen havde lagt sig, men himlen var stadig i oprør. Store, hvide skyer bevægede sig hurtigt og hvirvlede rundt, og pludselig var det der: højhuset, jeg aldrig har glemt. Et guldhus med en trekantet, facetteret facade, der strålede, når solen ramte.

Skyerne blev reflekteret i den trekantet flade, og så var det, som om havet havde rejst sig i højden. Hele facaden bølgede og bevægede sig med vinden. Et fantastisk, betagende syn! Lige overfor var det højhus, som jeg egentlig var kommet for at se, nemlig Mies van der Rohes skyskraber. Stram med sin perfekte modernistiske komposition og opadstræbende med sine stålsøjler og facade i bronze. En hyldest til masseproduktionen og en genkendelig Mies-signatur. Total indifferent til konteksten, dog skabte plinten det særlig stedbundne ved Plaza Royal.

Guldhuset stod i slående kontrast til Mies’ bygning. Curtain wall-facaden er belagt med ægte guld, ikke alene profilerne, men også coatningen af vinduerne, der således beskytter for solens indtrængen. Alt er i ægte guld. Bygningen har en svimlende høj værdi, naturligvis, men det prægende udseende, der nok passede godt til The Royal Bank of Canadas image, har dog en funktionel forklaring i sit højt energibesparende koncept, der dengang var absolut innovativt. Den er nu berømt for at være et pionerhus i bæredygtighed og fik sågar en pris for det.

Ved solnedgang er denne bygning en af Torontos største attraktioner. Den funkler af et guddommeligt lys og stræber opad, som om den virkelig vil ophæve tyngdekraften og røre ved himlen.

Royal Bank, Toronto. Foto: Wikimedia commons