Marina Bay Sands, Safdie Architects, Singapore. Foto: Wikimedia Commons
Marina Bay Sands, Safdie Architects, Singapore. Foto: Wikimedia Commons

16. oktober 2017

Højhuse jeg holder af IV

Et absurd bygningsværk og et stilstudie i bæredygtig ingeniørkunst. Kim Herforth Nielsen, arkitekt MAA og medejer af 3XN, fortæller her om to af sine favorithøjhuse.

Marina Bay Sands af Safdie Architects, Singapore

Jeg kan ikke helt lade være at nævne dette, selvom det egentlig er et absurd byggeri og i en helt anden kategori end Fosters højhus. Det er virkelig sjovt og interessant, den måde hvorpå bygningen ligesom er ‘vendt på hovedet’, med restauranter i gadeplan og en strand og infinity-pool, der ligesom er ‘lagt’ ovenpå de tre tårne. Bygningen er et rent overflødighedshorn af liv fra bund til top – en metropol i en bygning – og den har virkelig wauw-faktor. Endnu mere wauw-faktor end Safdies tidligere boligkompleks Habitats i Montreal, som har inspireret nogle af verdens største arkitekter.

Marina Bay Sands, Safdie Architects, Singapore. Foto: Wikimedia Commons
Marina Bay Sands, Safdie Architects, Singapore. Foto: Wikimedia Commons

30 St Mary Axe (The Gherkin) af Foster + Partners, London

Denne bygning et af mine yndlingshøjhuse. Det er skulpturelt og aerodynamisk, så det afbøjer vinden og lader den løbe rundt om sig – frem for at lade vinden ‘lande’ på jorden og ‘kaste’ den rundt i gadeplan. På samme tid er det et imponerende stykke ingeniørkunst, der er super hightech og performativt på bæredygtighed. Atrierne indvendigt fungerer som ‘lunger’, der distribuerer frisk luft, som er trukket ind gennem paneler i facaden, og reducerer derved behovet for aircondition. Bygningen halverede sit energiforbrug i forhold til konventionelle tårne med aircondition, så det er klart et eksempel til efterfølgelse.