Susanne Ussing og Carsten Hoffs boligkulisse. Illustration fra bogen. Foto: Susanne Ussings Arkiv

27. oktober 2017

Åh, Susanne

Det er lystlæsning at give sig i kast med monografien om Susanne Ussing, og den anbefales fuldtonende til enhver med nysgerrigt sind og øjne på stilke.

Efter intens gennemlæsning af monografien om Susanne Ussing må denne anmelder tone rent flag. Jeg sidder tilbage fuld af respekt og fuldkommen overvældet af Ussings enestående position mellem kunst og arkitektur i Danmark, af hendes kritiske blik, vedvarende forfratænkende opfindsomhed og fandenivoldske fremdrift. 

De kunstneriske skabelsesprocesser synger i hendes selskab!

Susanne Ussing og Carsten Hoff under opbygning af Rumprojekt, Kunstnernes Efterårsudstilling, 1968. Illustration fra bogen. Foto: Polfoto / Jørgen Sperling

At Susanne Ussings betydning for arkitektur- og kunsthistorien endnu ikke er bøjet i high class-neon skyldes vel flere forhold. Dels var hendes interesse for eget virke ikke dokumentarisk. Størstedelen af hendes værker er skabt i nuet, hun gjorde ting, som tilhørte øjeblikket og havde deres midlertidige liv i samspil med beskuerne.

Når de deltog som medskabere, så var det deres erindringer, ikke kunstbøgernes, Ussing flyttede ind i. Dertil kommer den triste omstændighed, at en brand i hendes atelier destruerede størstedelen af hendes tegninger. Og den ligeledes triste omstændighed, at kvindelige kunstnere og arkitekter kåres som betydningsfulde i slowmotion, sammenlignet med deres mandlige kolleger.

Nu har Birgitte Thorsen Vilslev, der er bogens redaktør og medforfatter, så taget fat, og tusind tak for det! Sikke en fest, vi får i hænderne. 

Ligger godt i hænderne

Bogen er smukt og livfuldt layoutet, den ligger godt i hænderne og er dejlig at røre ved med sit stofomslag. Papirkvaliteten tager lige godt imod de mange uskarpe, stemningsfulde arkivfotos, afbrændte tegninger og genoptrykte plakater. Typografien er klædeligt sat i fed og medvirker til et kraftfuldt, plakatagtigt udtryk renset for pjat, mellem de meget forskellige illustrationer. 

Som en konsekvens af Ussings mangesidede talent og flerstrengede tilgange til kunst og arkitektur er bogens kapitler uddelt til en flok af forfattere. I ni afsnit kommer vi omkring kønnet kunstkeramik, kartofler med hår, feministisk udstillingsvirksomhed, radikale boligvisioner, tegningen som metode, deltagelses-manifestationer i sanserum, tilfældighedsprocesser, computergenereret natur-materialitet og eventyrlige børne- og butiksudstillinger.

Det lyder overvældende, og det er det også, men lykkeligvis overvældende godt formidlet. Særligt Carsten Thaus kapitel om Ussings tætte samarbejde med arkitekt Carsten Hoff bringer læseren helt ind i hjertet af en tid, sluttressernes og halvfjerdsernes henførte modstandsånd og nydelsesfulde opbygning af verden på ny – i Thy. Det er i det hele taget lystlæsning at give sig i kast med denne bog, og den anbefales fuldtonende til enhver med nysgerrigt sind og øjne på stilke.