Thomas Rasmussen, Vandkunsten.

Spild af tid og penge

Voksende tekniske og formelle krav står ofte i vejen for arkitektonisk kvalitet, når offentlige bygherrer sender opgaver i udbud. Det mener partner i Vandkunsten Thomas Nybo Rasmussen.

“Hvad var der i vejen med den traditionelle arkitektkonkurrence?”, spørger partner i Vandkunsten Thomas Nybo Rasmussen. Ikke fordi han er håbløst nostalgisk, men fordi han er ærgerlig over at spilde enorme ressourcer på udbud, hvor en offentlig bygherre stiller urealistisk detaljerede krav allerede i de indledende faser. Ofte på bekostning af arkitektonisk kvalitet.

“I den traditionelle arkitektkonkurrence finder bygherren med hjælp fra fagdommere det bedste projekt og vælger en rådgiver på baggrund af det. Derefter fastlægger man de mere detaljerede krav til indhold, økonomi, udbudsform osv. og gennemfører en kontraktforhandling. Men den form er jo nærmest død i dag,” fortsætter Thomas Nybo Rasmussen.

Bedt om at fremhæve to eksempler på udbud, hvor de tekniske krav overskygger arkitekturen i konkurrencefasen, peger han på hhv. Hørsholm Kommunes udbud til en ny skøjtetræningshal fra starten af 2017 og Varde Kommunes udbud på et nyt teater- og kulturhus fra 2015.

Fire ud af fem trak sig

Omkring Varde Teater siger Thomas Nybo Rasmussen: “Man bad os om at give et bindende totalrådgivertilbud på en masse forhold, som vi ikke havde nogen jordisk chance for at afgive tilbud på. Vi havde ikke indflydelse på budgettets størrelse. Vi havde ikke kendskab til, om der f.eks. kunne være bestemte lokale forhold, som kunne fordyre og komplicere processen. Så hele forudsætningen for at give et ligeværdigt tilbud var overhovedet ikke til stede”.

Projektet var ikke finansieret på forhånd, og kompetencer udi fondsansøgninger indgik med 20% i bedømmelsen. Udsigten til, uden vederlag, at skulle lægge ressourcer i et konkurrenceforslag, som måske ikke engang kunne realiseres, fik fire ud af fem af de prækvalificerede teams til at trække sig. Som de eneste blev BIG tilbage og ser nu ud til at skulle gennemføre projektet. Arkitekten har spurgt, hvorfor de valgte at blive i konkurrencen. Men de har ikke svaret tilbage inden redaktionens deadline.

Varde ændrer udbudsstrategi

Direktør for Plan, Kultur og Teknik Thomas Jaap i Varde Kommune mener ikke, der er noget usædvanligt i, at man skriver et udbud, før finansieringen er helt på plads i forbindelse med kulturbyggerier. Men han understreger, at kommunen har taget kritikken fra arkitekterne til efterretning:

“Der er ingen tvivl om, at processen omkring udbuddet ikke har været optimal. Derfor har vi efterfølgende haft en dialog med lokale rådgivere og andre aktører som f.eks. Dansk Byggeri for at finde frem til, hvordan vi kan gøre processen bedre for alle parter. Det har resulteret i en række nye betingelser for, hvordan vi udbyder. De handler bl.a. om klarere tildelingskriterier, så rådgiverne tydeligt kan se, hvilke krav der bliver stillet.”

Men betingelser er én ting. En anden er at bede fem teams om at svare på et hav af formaliteter allerede i konkurrencefasen. Hvorfor er det nødvendigt?
“For os er det vigtigt at kunne beskrive den opgave, som rådgiverne skal levere på. Det nemmeste for mig ville selvfølgelig være at sige: Lav et oplæg til et kulturhus, som jeg kan søge fonde på! Men så ville folk spørge ind til, hvad budgettet er, hvilke detaljerede ydelser vi forventer osv. Så det er jo en afvejning.”

Ifølge både Akademisk Arkitektforening og Danske Arkitektvirksomheder er der et kæmpe ressourcespild forbundet med at deltage i offentlige udbud. Har du ikke som offentlig bygherre et ansvar for, at pengene bliver brugt på den mest hensigtsmæssige måde?
“Når jeg som offentlig institution byder noget ud, skal det ske på et grundlag, der er fair for alle og overholder lovkravene. Derudover får jeg ikke en fond til at finansiere et projekt, medmindre de kan være fuldstændig sikre på, at projekterne bliver til noget. Og at budgettet holder.”

500 potentielle spildtimer pr. hold

Tilfældet med Hørsholm Skøjtetræningshal var noget anderledes. En skøjtehal er et meget teknisk krævende anlæg, og opgaven var udbudt som en totalentreprise-konkurrence, uden vederlag. Vandkunsten deltog som et ud af fem teams, fordi opgaven – trods alt – kunne blive en interessant arkitektonisk udfordring. Udbudsmaterialet stillede meget detaljerede tekniske og funktionelle krav, men var mere uklart på det arkitektoniske. Bedømmelsen vægtede pris med 40% og udførelse med 60% – herunder primært de tekniske løsninger.

“De fem eller flere hold, der byder ind, bruger måske i snit 500 timer på sådan en konkurrence. Der er et kæmpemæssigt ressourceforbrug i at forme 3D-modeller, udføre energiberegninger, budgetoverslag, renderinger … osv. Og så kan du være heldig at vinde opgaven, hvis totalentreprenørens tilbud er billigt nok. Ellers er det bare spildt arbejde,” siger Thomas Nybo Rasmussen.

Hørsholm går ikke efter arkitekturpriser

Ifølge kommunen selv har det aldrig været hensigten at skabe en arkitektonisk perle med den nye skøjtetræningshal. Der har, ligesom ved Varde Teater, ikke været fagdommere involveret. Bedømmelsen af skøjtehalsprojektet er foretaget ud fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens pointmodel. I pressemeddelelsen, som kommunen sendte ud efter annonceringen af vinderen, står der bl.a., at:

“Byggeriet vægter ikke det arkitektoniske udtryk, men lever op til minimumskravene”. John Larsen, chef for Center for Ejendomme, uddyber over for Arkitekten:

“I udbudsfasen var kravet, at den nye træningsskøjtehal skal passe ind i Idrætsparken. Der er lagt vægt på, at hallen imødekommer behov og ønsker på et realistisk plan og er driftsmæssig fornuftig. En skøjtehal er teknisk kompleks. Samtidig er der stillet store krav til den senere driftsøkonomi, hvorfor det indgår tydeligt som et krav i udbudsmaterialet. I sidste ende er det brugernes behov for bedre forhold i form af mere istid, der er i centrum.”

Artiklen blev bragt i Arkitekten 07 2017.

Fakta om Varde
Udbudsform: Totalrådgivning
To faser: Design og udførelse
Vederlag: Intet vederlag (maks. 300.000 kr. til det vindende team i designfasen)
Forventet budget: 40-45 mio. (finansiering ikke på plads)
Udkast til bindende totalrådgiverkontrakt vedlagt

Fakta om Hørsholm
Udbudsform: Totalentreprise
Forventet budget: 36 mio. ekskl. moms
Bedømmelseskriterier: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens evalueringsmodel
Intet vederlag forud for tilbudsgivning