Illustration: Nina Hemmingsson
Illustration: Nina Hemmingsson, i: "Jag är din flickvän nu", 2006

Ligestillingsdebat: Hvorfor tæller vi?

De nordiske lande fremhæves ofte som eksempler på demokratiske samfund, hvor ligestilling implementeret gennem lovgivning har betydet, at kønnene i princippet har lige muligheder. Er der så ikke mere at snakke om? Jo, kigger vi på tal og statistikker, er der rigeligt at tage fat på.

Vi kunne jo starte med at tælle os selv. Som producenter af et fagmedie, på tryk og web, har vi på Arkitektens redaktion mulighed for at repræsentere vores fag så ligeligt som muligt. Men gør vi så det? Når jeg tæller artikelforfattere og interviewpersoner i Arkitekten, udgivet fra 2014 til nr. 5 i 2017, er 66% af artiklerne forfattet af mænd, 67% af de interviewede er mænd, og tre numre er produceret med bidrag fra kun én kvindelig forfatter.* På trods af at vi som redaktion er ligestillet og vil ligestilling. Hvad kan vi lære af det?  At det kræver bevidstgørelse at ændre praksis. Man ændrer vaner med vilje. Det kommer ikke af sig selv, og vi bærer som publicister et ansvar for forandring, for at gøre noget andet end det, vi plejer. På den måde spejler vi fuldstændig tendensen i andre medier.

Hvem får taletid?

At være til stede i offentlige debatter og kunne ytre sig om emner af betydning for vores samfundsudvikling er selvsagt en vej til mere indflydelse og flere invitationer. Derfor har det afgørende betydning, hvem man i første omgang peger på som ekspert, kilde, skribent og meningsdanner. Ifølge den danske udgave af “Who Makes the News” (En global medieundersøgelse med 114 deltagende lande link) fra 2016, er kun hver fjerde kilde i nyhedsmedierne en kvinde mod 31% i 2010. Det går altså ikke fremad for ligestillingen i nyhedsmedierne, men tilbage.

Hvordan skaber vi diversitet?

Deadline på DR2 undersøgte sidste år deres egen praksis og fandt ud af, at manglen på kvindelige kilder i programmet ikke skyldtes, at kvinderne sagde nej tak til at medvirke, men at de ikke får tilbuddet. Årsagen er ifølge redaktionschef Heidi Robdrup snarere, at “man reproducerer det kildenetværk, man har arvet. Og som er lavet på et tidspunkt, hvor mænd var overrepræsenteret inden for alle de forskellige fagområder, som vi beskæftiger os med. Og hvis ikke nogen gør noget anderledes på et tidspunkt, så fortsætter status quo”, som hun udtaler i et interview på dr.dk. Siden tilrettelæggerne vendte et nysgerrigt blik indad, er andelen af kvinder i programmet steget fra 25% til 36%. Ligestilling (og licens) er noget, vi giver til hinanden!

Tal – også – med en kvinde!

Pluralisterne har sat sig for at hjælpe medierne med at finde alternative kilder. Gruppen har siden 2016 opbygget en database med kildelister inden for alskens fagområder: musik, astronomi, ornitologi og arkitektur. På listerne tilføjes løbende kvinder – og mænd. For det handler ikke kun om at få flere kvinder ind i medierne. Det handler også om at finde mandlige kilder i fag, der traditionelt beskrives af kvinder lige såvel som kilder med anden etnisk baggrund end dansk. Netop det perspektiv understreger for mig en essentiel og enkel pointe: Diversitet åbner verden og vores faglige diskussioner op. Vi har brug for mangfoldige debatter, mangfoldig kritik og mangfoldig formidling for fortsat at udvikle vores fag. Og for at vores fag kan spejle det samfund, vi lever i.

* Artikelforfattere er talt én gang i opgørelsen. Optællingen er derfor et udtryk for, hvor mange forskellige mænd og kvinder, der bidrager til Arkitektens spalter.

* Kun 36,5% af deltagerne på årets Folkemøde var kvinder, viser en opgørelse fra Kvinfo.