reklame banner
Preben Dahl. Foto: Jørgen True

“Bygherrer har glemt, hvad en arkitektkonkurrence er”

På trods af en vedholdende indsats er mange konkurrenceprogrammer stadig unødigt detaljerede, erkender chefjurist i Danske Arkitektvirksomheder Preben Dahl. Han glæder sig dog over øget fokus på ressourcespild.

Preben Dahl og hans kolleger i Danske Arkitektvirksomheder bekræfter tegnestuernes påstand om, at kravene til udbud bare vokser og vokser:

“Der er sket en udvikling over de sidste 20-30 år, hvor bygherrernes behov for detaljer i konkurrenceforslagene er unødvendigt fordyrende for arkitekterne og ikke skaber værdi. Man skal tegne et meget detaljeret projekt, uden at man har haft dialogen med brugerne og bygherren. De fire, der ikke vinder, kan smide deres forslag i skraldespanden. Den ene, der vinder, skal nærmest starte forfra, fordi han ikke har haft mulighed for dialog og dermed mangler en række forudsætninger, som medfører store ændringer senere hen i projekteringsfasen. De mange detaljer er altså spild og skaber en falsk tryghed hos bygherren,” forklarer han.

Tåbeligt pengespild

Preben Dahl erkender, at det er vanskeligt at skaffe dokumentation for udviklingen. Men 11 års erfaring fra Danske Arkitektvirksomheder og en fortid hos en større statslig bygherre lægger god substans til hans mavefornemmelse. Derudover henviser han til en større analyse af transaktionsomkostninger, som Danske Ark har udført sammen med Akademisk Arkitektforening i 2016.

Her sættes vilkårene i fire forskellige offentlige projekter under lup. Konklusionen er klokkeklar: Rådgiverne spilder enorme ressourcer på at besvare en uhyrlig mængde tekniske krav. Men også bygherrerne kaster tusindvis af embedsmandstimer efter projekter, som aldrig bliver brugt.

Særligt et projekt, konkurrencen om udbygning af Panum Instituttet i København, springer i øjnene, mener Preben Dahl:

Der bad man om meget detaljerede kalkulationer på bygningsdele. Man skulle, måske lidt stiliseret stillet op, fortælle, hvor mange meter fejelister, der skulle være, og hvad det ville koste. Det var et kæmpe arbejde for rådgiverne, som i princippet var omsonst, fordi det hele jo alligevel skulle laves om. Jeg vil gå så langt som til at sige, at det er tåbeligt spild af arkikternes tid og penge og på ingen måde værdiskabende for bygherren.

I alt syv teams bød ind på opgaven, og ifølge analysen havde de et samlet tab på mere end 14.5 mio. kroner. Dertil kommer bygherrens udgifter, altså en offentlig udgift til embedsmandstimer og rådgiverydelser på samlet 6.4 mio. kroner.

Offentlige bygherrer de værste

Sagen om Panum står langtfra alene, når det kommer til problemer med offentlige bygherrer. Dels er der de tre andre konkurrencer, som rapporten konstaterer et væsentligt ressourcetab ved – DNV Gødstrup, Diakonissestiftelsens Sundhedshus og Atriumgård samt Dansk Talentakademis ny Campus. Men i det hele taget omhandler langt størstedelen af de sager, som lander på bordet hos Danske Arkitektvirksomheder, offentlige udbud:

“Vi har ikke tal på det, men et slag på tasken er, at 90% af de udbudssager, der lander på mit bord, kommer fra skattefinansierede bygherrer, som opstiller nogle fuldstændig tåbelige og urimelige krav.”

Større fokus på omkostninger

Set i dét lys kan det måske være vanskeligt at bevare optimismen. Men Preben Dahl konstaterer, at der, siden rapporten er udgivet, er sat gang i flere nye projekter om transaktionsomkostninger:

“Mens vi taler sammen her, er Bygherreforeningen og Realdania i gang med en analyse af transaktionsomkostninger. Der har været adskillige konferencer, hvor problemet bliver drøftet. Der synes hos bygherrerne, i hvert fald på det overordnede plan, således at være en vis lydhørhed over for problemet,” slutter han.