'The Jungle'. Autonom teltpark i Seattle.
'The Jungle'. Autonom teltpark i Seattle.

21. august 2017

Seattle – under hastig forandring

Seattle er en af USAs grønneste byer. En af de eneste amerikanske byer på magasinet Monocles liste over ’livable cities’. Men buldrende gentrificering og voksende hjemløshed sætter byens iboende kvaliteter under pres.

Seattle huser ca. 680.000 indbyggere på ca. det dobbelte areal af København. Til sammenligning bor der i Københavns Kommune 580.000. Trods Seattles halverede bebyggelsesprocent er byen ikke spredt i gængs amerikansk forstand. Tværtimod er 60% af kommunens areal udlagt til familiehuse med grønne for- og baghaver. Altså en by af familiehuse, hvor tætheden minder mere om noget, vi kender fra villaveje på Frederiksberg end fra Vallensbæk eller lignende.

Familiehusene med grønne friarealer suppleret af byens mange parker giver Seattle et unikt grønt præg, som ikke findes mange andre steder i USA. Med skyskraberne i centrum som eneste undtagelse er det en tæt-lav, grøn by, hvis bymæssige kvaliteter kommer fra urbane hovedgader, der skærer igennem enklaver af grønne familieboligområder.

Grønne gader i Seattle.

Bynatur som bylivskvalitet

Seattle er ud over de tætte grønne villaveje kendetegnet ved et utal af grønne parker, som udgør 11% af kommunens areal. Her taler vi ikke om velfriserede parker i klassisk europæisk forstand, men om langt ’vildere’ parker, der minder mere om (ur)skov end om haveanlæg. Flere af disse ligger i direkte forlængelse af byens søer. Man kan fortabe sig i den bynære skov, løbe og cykle på de mange grønne stier samt bade i søerne. De kvaliteter er medvirkende til at placere byen på Monocles liste over verdens bedste byer at bo i. Dét, at de rekreative muligheder er så nemt tilgængelige, så hyppige og variationen samt skalaen af dem så markant, er en ubetinget del af byens bærende identitet.

En af USA’s hurtigst voksende byer

Seattle er p.t. en af USA’s hurtigst voksende byer. Det estimeres, at ca. 70.000 nye borgere er flyttet til fra 2010 til 2015. Til sammenligning er København vokset i samme periode med ca. 50.000. Seattles udvikling er dog i højere grad end den københavnske styret af de frie markedskræfter, forstået som ’capitalism gone wild’, hvor ældre villaer og parcelhuse rives ned og erstattes af flerfamilieboliger eller lejlighedskomplekser med en langt højere tæthed og dertil hørende mindre grønt friareal.

De mange tilflyttere har medført en af de største huslejestigninger i USA, som får boligpriserne i København til at blegne. I 2005 rangerede magasinet Forbes byen som USA’s dyreste by ved anskaffelse af fast ejendom i forhold til byens indtægtsniveau. I faste priser er det stort set kun i New York City og San Francisco, at boligpriserne er højere.

Konjunkturernes by

Seattle har ry for at være en by påvirket af markedskræfterne. I 1950’erne var det flyfabrikanten Boeing, der boostede byen qua mange nye jobs. Men i 1970’erne, da firmaet var i krise, blev over 60.000 ansatte fyret. Folk rejste i hobetal ud af byen i jagten på bedre muligheder. Byen var inde i en stærkt nedadgående spiral, som dog vendte med Microsoft i 90’erne. I disse år er det bl.a. Amazon og Google, der sætter præg på byen med voldsomme ekspansioner, bl.a. i det tidligere industriområde South Lake Union, som i dag er store hovedkvarterer forklædt som bydel. Amazon alene har tilført over 20.000 nye jobs til byen og bydelen.

Buldrende gentrificering

En ekspanderende by præget af markedskræfterne kender vi fra København, som var tæt på konkurs i 1980’erne, men som i dag vokser hurtigt og også tiltrækker nye virksomheder. Det, vi ikke kender fra København, er, at få firmaer sætter sig så entydigt på udviklingen. Firmaer som Amazon og Google tiltrækker ansatte fra alle dele af USA. Unge velbegavede mennesker fra en homogen kreativ klasse, som for de flestes vedkommende tjener styrtende med penge og helst kun flytter ind i nye dyre lejligheder opført på tomterne af gamle. Således har Seattle, ifølge mange lokale, måske for længe set op til San Francisco og ’Silicon Valley’ i håbet om at blive det næste vækstcenter og erfarer nu, at konsekvenserne er store.

For den neoliberale by udviklet udelukkende på markedsvilkår har medført en buldrende gentrificering, hvor forskellen mellem rig og fattig er enorm. Presset på boligmarkedet har således medført, at op mod 10.000 billige boliger er forsvundet bare de sidste par år. Borgmesteren har måske netop derfor et mål om at bygge 50.000 (!) billige boliger i den kommende årrække.

Stadium Place, Seattle.

Voksende hjemløshed

En af de direkte bivirkninger ved gentrificeringen og de eksploderede huslejer er markant og voksende hjemløshed. Det vurderes, at der er næsten 4.000 hjemløse i byen (til sammenligning vurderes det, at der er 1.500 i København). Her tæller vi ikke dem med, som overnatter på herberger (i omegnen af 3.000 pr. nat), men udelukkende dem, der sover fast på gaden. Dertil skal lægges et ukendt antal adresseløse, som overnatter i biler nat efter nat, hvilket er en udbredt tendens i USA. Således siges det, at alene 3.000 skolebørn i Seattle er uden en permanent adresse, fordi de netop bor i bil eller alternativt på herberg (ja, børn bor på herberg i USA). Således er flere af de hjemløse, i modsætning til de mange psykisk syge og misbrugere, helt eller delvist arbejdende familier, som blot ikke har råd til tag over hovedet; de fattigeste fra den fattige underklasse.

Seattle i undtagelsestilstand

Tallene for hjemløse har medført, at borgmesteren har erklæret Seattle i undtagelsestilstand. Han håber, at det kan tiltrække flere føderale midler til byen, ligesom en undtagelsestilstand giver flere beføjelser ift. afprøvning af nye og radikale tiltag. Borgmesteren har bl.a. forsøgt sig med området Nickelsville; et udlagt forsøgsareal, hvor hjemløse har opbygget egen teltlejr på mere permanent basis, som er blevet ladt i fred af myndighederne.

Lignende forsøg ser man etableret af private trossamfund, som tilbyder ’safe lots’ (sikre grunde), hvor man kan overnatte enten i telt eller bil. Ligeledes har Amazon indrettet et herberg i et gammelt hotel liggende på en grund, som de har erhvervet med fremtidig byudvikling for øje. Godhjertet filantropi eller kynisk CSR-spekulation? Det overlades hermed til læserens egen vurdering. 

Seattle. Foto: Rikke Lequick
Hjemløs udnytter de grønne overskudslandskaber. Foto: Rikke Lequick

Hjemløse i det grønne

Det opleves, at byens mange hjemløse i stigende grad søger ud i de grønne områder for at slå sig ned, da der er bedre plads end i den ’byggede by’. Således bliver byens grønne friarealer i høj grad utrygge. En sovende hjemløs i parken udgør næppe et utrygskabende element. Men når de delvist utæmmede og ikke friserede parker bogstavelig talt belejres, bliver det grønne offentlige rum ironisk nok privatiseret. Dette eksemplificeres af en større grøn skråning ved bydelen Beacon Hill, som er omdannet til den autonome teltpark ’The jungle’. Et område, som med sine op mod 500 indbyggere er blevet billedet på et problem, der er vokset bystyret over hovedet. Selv om området er blevet ryddet ved flere lejligheder, genopstår det igen og igen. Der meldes om opfattende misbrug af hårde stoffer, ligesom der er rapporteret om flere mord og overfald. Det grønne bliver ’vildt med vildt på’ og til en ’no-go place’ for resten af byens borgere.

Ikke ukendte udfordringer

Seattles grønne identitet er under pres – direkte målbart fra markedskræfternes opskruede huslejer samt den dertil hørende hjemløshed. Det ligner i nogen grad noget, vi kender fra København. Omfanget af problemerne er nok fremmede, men hjemløse i vores parker kender vi eksempelvis fra Ørstedsparken. Ligesom vi bygger vores vilde natur til på Amager Fælled i vækstens navn. Således er det slående, når man kigger på Seattle, hvor lidt der værnes om den grønne bynatur, som netop er byens identitet. Der har ikke været nogen arkitektkonkurrencer om større grønne strukturer og parker i nyere tid i Seattle. Alle byens eksisterende grønne lunger går tilbage til landskabsarkitekten Olmsteads 100 år gamle plan.

Seattles byudvikling handler om urbanitet og fortætning samt bylivskvalitet, som den nydes af den unge hipster fra Google eller Amazon, og som den forgudes og prædikes af Monocle. Når de gamle konservative kræfter råber højt om fordoms grønne og frodige tid, fnyser mange nye tilflyttere af dem. Men måske man skulle lytte til ulven, der hyler? For der kæmpes om pladsen, og det er p.t. ikke byens grønne identitet, der vinder. Kender vi det fra København, kunne man spørge sig selv?