reklame banner
Spreepark, Berlin. Foto: Grün Berlin og Manuel Frauendorf

Fra brakmark til bypark

Snart drejer pariserhjulet i den forladte Spreepark i det gamle Østberlin igen. Med hybride, grønne projekter genaktiverer raumlaborberlin og andre tegnestuer forliste steder gennem formgivning, kulturmøder og fritidsfunktioner.

Berlin er kendt for sine tomrum i form af brakliggende byggetomter og friarealer. Tomrummene er især opstået oven på 2. verdenskrigs ødelæggelser af arkitektur og infrastruktur, ingenmandslandet omkring den tidligere Berlinmur samt nedlagte jernbanearealer og lufthavne. Efterhånden er mange af hullerne i de gamle boligkarréer inden for S-baneringen blevet fyldt ud af nyere, mere eller mindre vellykkede boligetageejendomme. Nu er turen også kommet til byens landskab, med Atelier Loidls fantastiske Park am Gleisdreieck som bedste eksempel på nyere byudvikling i Berlin inden for de senere år.

Tre aktuelle omdannelser af friarealer, som behandler sociale, økologiske og kulturelle aspekter af byens udvikling, viser, at det, der gør Berlin anderledes end andre byer, stadig er dens talrige tomrum. Og at netop tomrummene gør det muligt at reagere åbent og fleksibelt på samfundets store udfordringer i dag.

Collage fra raumlaborberlin, der viser potentialet i det kooperative Gärtnerei.

Die Gärtnerei

I Nordneukölln langs med Hermannstraße ligger en række gamle kirkegårde, som forestår hele og delvise transformationer. Eftersom færre og færre mennesker bliver begravet, har kirkegårdene ikke brug for så meget plads længere. To af de forhenværende kirkegårde, placeret mellem Hermannstraße og Tempelhofer Feld, er nu genåbnet som henholdsvis gartneri og park. Da kirkegårdene er omgivet af femetages boligkvarterer, fungerede de begge som ”ryddede striber” for indflyvning til den forhenværende Tempelhof Lufthavn og er bestykket med gamle lysmaster.

På den nedlagte Jerusalem-Kirkegård vokser et gartneri med haveskole og offentlige arrangementer. Her får flygtninge, som ellers ikke har adgang til sprog- og integrationskurser, undervisning i tysk og havearbejde som en forberedelse til uddannelse og arbejde. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem kunstnere, arkitekter og unge flygtninge på initiativ af arkitekturkollektivet raumlaborberlin og ungdomskunst- og kulturhuset Schlesisch 27.

Gartneriet danner ramme om en kreativ social platform for samarbejder mellem haveskoleeleverne og lokale institutioner. Ud over faste åbningstider for offentligheden åbner gartneriet dørene og inviterer kvarteret indenfor til kulturelle arrangementer og atmosfæriske fester på alle tider af året. Den æstetiske indretning af haven med tribune, gangbro og andre opholdsmuligheder betoner vægten på den sociale udveksling.

Gangbro etableret i den forhenværende kirkegård. Foto: Gärtnerei og raumlaborberlin

Hvad der fremover skal ske på den tidligere kirkegård er endnu uvist, men der er tale om boligbyggeri og et flygtningehjem. Foreløbig planlægger raumlaborberlin en Coop Campus, der skal danne ramme om projekter med temaerne co-design, boliger, integration og urban produktion i og omkring et nyt væksthus, som synliggør stedets igangværende transformationsproces.

raumlaborberlin er tiltrukket af komplekse steder i byen. I et kvarter, der balancerer paradoksalt mellem ghettoisering og gentrificering, danner gartneriet et sted, hvor man kan mødes hinsides fastlåste identiteter og fordomme. Valget behøver ikke at stå imellem dyr baristakaffe på den nyeste café eller en falafel til 1 euro på dönerbar. Der er frirum til at skabe andre mødesteder og byrum fulde af muligheder.

Læs mere på www.diegaertnerei.de

Anita-Berber-Park. Foto: Lichtschwärmer - Christo Libuda
Anita-Berber-Park. Foto: Lichtschwärmer – Christo Libuda

Anita-Berber-Park

Lige over for gartneriet, på den anden side af en grøn sti, er den forhenværende St. Thomas Friedhof netop åbnet som park. Parken er opstået som et kompensationsareal for den kommende A100-motorvej mellem Neukölln og Freidrichshain, hvis anlægning medfører tab af friarealer. Den brakliggende begravelsesplads, som har været tilvokset af brændenælder og buskads og uofficielt var blevet privatiseret af hundeejere, folder nu sine oase-kvaliteter ud: Udtynding af ukrudt, nye stier, mindre naturlegepladser, bænke og borde, gør det nu muligt at opleve og opholde sig på den gamle, naturskønne kirkegård. Trapper og en rampe har desuden åbnet området mod Schiller-kvarteret nord for parken og gør det muligt at bruge parken som en genvej – eller bare en smukkere vej.

Det skønne ved den genfortryllede kirkegård er, at Henningsen Landschaftsarchitektens indgreb er så dæmpede i omfang, placering og farvevalg, at stedets vildnis og historiske magi består. Byboerne behøver ikke at drømme om at flytte på landet – storbyen kan også rumme naturen. Der er med andre ord ikke for meget design, men netop det der skal til for at kunne bruge stedet på ny.

Spreepark

Anpartsselskabet Grün Berlin, der ejes af delstaten Berlin, driver et stigende antal af Berlins grønne områder, herunder Tempelhofer Feld. Et af de seneste og mere spektakulære projekter er den forfaldne Spreepark i Plänterwald, DDR’s eneste forlystelsespark, som åbnede i 1969. Den lukkede igen efter at være gået konkurs i 2001 og siden er blevet tilbageerobret af den omgivende skov. Her skal der ifølge Grün Berlin opstå en helt ny type park, som vækker stedet af dets tornerosesøvn og videreudvikler dets rustne forlystelser og arkitektoniske strukturer med kunstneriske iscenesættelser, offentlige arrangementer og gastronomi.

Efter en arkitektkonkurrence blev byplanlæggerne Latz + Partner i vinter udpeget til at udvikle et koncept for genanvendelsen af parken. Latz + Partner er kendt for sine omdannelser af postindustrielle landskaber så som forvandlingen af Duisburg-Nords gigantiske, indstillede stålværkstrukturer til offentlige rum i Ruhrgebiet i 1990erne. Tegnestuen har været frontløber for den accept og nyfortolkning af bizarre bunkere og forunderlige fabrikskonstruktioner, der gør, at vi i dag har lært at værdsætte dem for deres egen æstetik, som ellers tidligere blev forbundet med forurening og menneskefjendtlighed som fremstillet i fx Fritz Langs film Metropolis. Grün Berlins valg af Latz + Partner forsikrer om, at Spreepark hverken bliver historieforherligelse eller overdesign, men en blanding af et skurrilt mindesmærke og et nutidigt, brugbart offentligt rum. 

Spreepark er afspærret, men Grün Berlin tilbyder guidede ture.