reklame banner

Arven fra efterkrigstiden

Et hovedværk i dansk institutionsbyggeri? Eller en stor rund betonklods om benet? Arkitektens podcast besøger H.C. Hansens Ringbo og tager diskussionen om, hvordan den så ofte udskældte arkitektur fra efterkrigstiden bør behandles i fredningsspørgsmål.

I sidste udgave af Arkitektens Podcast – “Er arkitekturen dødssyg?” – havde vi besøg af bl.a. Mikael Fotopoulos fra Arkitekturoprøret – en gruppe på Facebook, der er stærkt kritisk over for “modernistisk arkitektur”. Dvs. mere eller mindre alt, som er bygget mellem Le Corbusier og nutidens boligbyggerier i større danske byer. Men især arkitekturen efter krigen.

Efterkrigens arkitektur er nu gammel nok til at blive genstand for vigtige diskussioner om fredning og bevaring. I denne podcast indkredser vi interessefeltet og kaster sagen under faglig lup: Hvad kan og bør der gøres for at redde bygningsarven fra efterkrigstidens arkitektur?

Slår ring om Ringbo

I udsendelsen besøger Arkitektens redaktør Anne Pind det psykiatriske bosted Ringbo ved København, som blev tegnet af H.C. Hansen og opført i 1963. Ringbo blev i 2016 indstillet til fredning af Det Særlige Bygningssyn. Men afvist af Kulturstyrelsen, og Københavns og Gladsaxe Kommuner, der har råderet over stedet, ønsker ikke at bevare det.

 

Sammen med arkitekt MAA og indehaver af arkitekturet, Grethe Pontoppidan, slår Anne Pind en formidlingsmæssig ring om Ringbo og udøver proaktiv sorgbearbejdelse over det uundgåelige tab af arkitektonisk kulturarv.

I studiet i Åbenrå fortsætter debatten om de særlige præmisser, der er i spil, når efterkrigstidens arkitektur står over for spørgsmål om fredning. Og hvordan arkitekter kan blive bedre til at tydeliggøre de kvaliteter, som periodens væsentlige bygningsværker repræsenterer. Gæster er: Trine Neble og Martin Keiding. Trine Neble er arkitekt MAA og medindehaver af Erik Møller Arkitekter/KPF. Trine er desuden medlem af Det Særlige Bygningssyn, men udtrykker i debatten alene sine personlig holdninger. Martin Keiding er arkitekt og chefredaktør for Arkitekten og har i årtier beskæftiget sig med formidling af bygningsarv.

Vært: Tobias Moe

Hørt i udsendelsen

Måske skulle man forbedre fredningsprocessen. Jeg har været med til at stille fredningsforslaget. Men der ikke været dialog. Måske kunne man have mødtes herude på stedet og udvekslet erfaringer og argumenter for og imod.Grethe Pontoppidan

Det er sket ufattelig mange gange, at man har revet bygninger ned. Og så har man bagefter stået og sagt: Hvorfor i himlens navn gjorde vi det?Martin Keiding

Jeg plejer at sige, at en bygning lever sit farligste liv, når den er omkring 50 år gammel. Fordi der står en hær af folk, som gerne vil af med den, og som ser ud over alle de kvaliteter, et bygningsværk har.Trine Neble 

Note

I udsendelsen nævnes det, at de tre tilbygninger til Vilhelm Lauritzens Radiohuset på Frederiksberg fortsat får lov til at forfalde uden opsyn. Redaktionen er imidlertid blevet opmærksom på, at det ikke er helt rigtigt. Frederiksberg Kommune overtog bygningerne i 2014 og er efter grundig renovering snart parat til at indrette midlertidige flygtningeboliger i den ene af de tre bygninger, funktionær- og portnerboligen. Samtidig afvikles der i skrivende stund (22/8 2017) en konkurrence om en ny Kulturskole på området. Kommunen afventer udkommet af dén, før man vil tage stilling til, hvad der skal ske med de resterende to oprindelige bygninger.  

Situationsplan, Ringbo.
Stueplan, Ringbo. H.C. Hansen. Kilde: Københavns Stadsarkiv.

Historien om Ringbo

Det psykiatriske bosted Ringbo blev opført i 1963 og tegnet af H.C. Hansen. Landskabet blev skabt af Georg Boye. I udsendelsen fortæller arkitekt MAA Grethe Pontoppidan, at daværende socialborgmester Julius Hansen i København i et personligt brev til arkitekten skrev følgende:

“Det er min bestemte opfattelse, at hele denne store institution vil være til umådelig gavn og glæde for de personer, som skal opholde sig der. Personligt føler jeg mig stolt over at bidrage til at rejse denne sag i kommunalbestyrelsen.”

Siden da har Ringbos omdømme lidt nogle kraftige knæk. Ikke mindst i 2013, da en ansat blev stukket ihjel af en af stedets beboere. Men de arkitektoniske og landskabelige kvaliteter er uomtvistelige, mener Grethe Pontoppidan, som i 2014 var med til at stille fredningsforslag for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Læs foreningens indstilling og redegørelse for sagen

Kommuner afviser fredning

Fredningen blev endeligt afvist af Kulturstyrelsen i 2016, og dermed er det op til de kommuner, som råder over anlægget – Gladsaxe og København – at sikre dets bevaring. Men det har de ingen interesse i. Det fremgår tydeligt af kommunernes høringssvar i forbindelse med fredningsprocessen. Gladsaxe Kommune skriver f.eks.:

“Ringbo [er] i sin nuværende stand og indretning ikke egnet til reel anvendelse, der vil kunne understøtte en bevaring på længere sigt. … ejendommen [vil] næppe kunne istandsættes, uden at det vil have væsentlige konsekvenser for bygningens klimaskærm og dermed det oprindelige udseende. Det er desuden urealistisk, at en ændret anvendelse vil kunne ske uden væsentlige ændringer i bygningernes indre […].”

Læs uddrag af høringssvar og Slots- og Kulturstyrelsens beslutningsbrev her

Læs uddybende artikel om Ringbo og se flere af de oprindelige tegninger på Københavns Stadsarkiv 

Tema om H.C. Hansen i Arkitekten nr. 8/2013

Galleri

Arkitekt Jens Kristian Seier har fulgt H.C. Hansen i mange år og stiller her et udsnit af sine fotografier af Ringbo til rådighed. Se flere af hans billeder af Hansens værker på Flickr-profilen Seier+Seier.

Vikingeskibshallen

Som et andet eksempel på et af de bygningsværker fra efterkrigstiden, som i nutiden møder kraftig modstand, nævnes i udsendelsen Vikingeskibshallen i Roskilde.

Dansk Folkeparti har f.eks. stillet et lovforslag, som giver kulturministeren mandat til, at “gå imod Det Særlige Bygningssyns indstilling og tillade en nedrivning af en fredet bygning, hvis bygningen samtidig fungerer som et statsligt eller statsanerkendt museum, og man vurderer, at hensynet til bevaringen af museets samling har større kulturmæssig værdi end selve bygningen”, som det står i resumeet. Et forslag, der dårligt kan tolkes som andet end mandat til specifikt at affrede Vikingeskibshallen. Medmindre man da, som Martin Keiding anfører i udsendelsen, skulle få lyst til at rive Faaborg Museum ned.

Lovforslaget blev vedtaget og trådte i kraft 1. juni 2017.

Arkitekten satte fokus på Vikingeskibshallen i nr. 2/2017. Her er et udpluk af billederne, der tydeligt viser både det materialemæssige forfald og bygningens arkitektoniske kvaliteter.