Institut for (X) på Godsbanen i Aarhus. Foto: Anne Pind
Foto: Anne Pind

26. juni 2017

Institut for (X)

Hvad kan man lære af midlertidige og selvorganiserede byrumsprojekter, når der skal bygges stort, nyt og offentligt? Tobias Moe Hoffmeyer har talt med Mads Peter Laursen fra Institut for (X) og Lisa Sørensen fra BYGST om udfordringerne ved at bevare det midlertidige.

Allerede i udformningen af materialet til den åbne idékonkurrence fremgik relationen til de eksisterende aktører i området som et vigtigt aspekt. Her blev de bydende bedt om at komme med forslag til den optimale placering af skolen. Efter konkurrencen stod det klart, at det var lige midt i Institut for (X). Mads Peter Laursen, der er CEO for Institut for (X), sætter pris på, at både kommunen og bygherren har været opmærksomme på det spirende midlertidige miljø. Men han havde gerne set en større dialog i forberedelsesfasen:

“I den periode, hvor idékonkurrencen er blevet tilrettelagt, har skolen og de øvrige involverede lavet minimal research af, hvad det er for sociale strukturer og kvaliteter, stedet her er organiseret efter. Der har været fokus på de bygningsmæssige kvaliteter, men vi er ikke blevet spurgt om den sociale situation eller noget som helst andet, fortæller Mads Peter Laursen, der ud over CEO i øvrigt betitler sig selv som filosofisk arkitekt.


Ifølge Mads Peter Laursen har der i løbet af konkurrenceperioden kun været ét besøg, som har haft fokus på de sociale aspekter og filosofiske principper. Dette område er bygherren og de vindende arkitekter først nu begyndt at interessere sig for.

Bygningsstyrelsen: Institut for (X) er et kæmpe aktiv

Lisa Sørensen har været projektleder gennem hele processen. Hun anerkender, at de i begyndelsen af processen kunne have været mere opmærksomme på de kræfter, som skabte den midlertidige by i området. På det tidspunkt regnede de dog ikke med, at Institut for (X) ville vedblive med at holde til i bygningerne:

“Vi fik oprindeligt meddelt af kommunen, at Institut for (X) ville være flyttet fra området, inden skolen skulle tages i brug. Jeg medgiver, at vi kunne have fundet mere inspiration i deres måde at organisere sig på. Omvendt er hele karakteren i en idékonkurrence at være åben for konkurrencedeltagernes forslag uden at præge dem for meget. Vi har derfor lavet et åbent program med et minimum af detaljer.

Sidenhen har kommunen markeret, at de ser et længerevarende samarbejde med Institut for (X). Derfor har vi i projektkonkurrencen forsøgt at lægge op til det naboskab og det miljø, som ikke kun Institut for (X), men også de øvrige aktører i området som f.eks. Godsbanen kan tilbyde. Desuden har vi taget initiativ til en besigtigelse for konkurrencedeltagerne samt en møderække med aktørerne i området. Vi ser det som et kæmpe aktiv at få Institut for (X) som naboer. De har vist, at de kan noget helt særligt i en bysammenhæng, og har skabt et unikt miljø,” siger hun.

Mads Peter Laursen fra Institut for (X) lægger vægt på, at hans fokus nu er rettet mod det fremtidige samarbejde. De første møder med bygherren, skolen og arkitekter er allerede blevet holdt. Alt peger på, at de nye institutioner i området kommer til at befrugte hinanden på den bedste måde:

“Vi har haft tre møder med de arkitekter, som vandt konkurrencen om en såkaldt zipperplan. Altså hvordan man på bedste vis får de forskellige institutioner til at overlappe hinanden og generere mere energi. Og her bliver jeg udelukkende mødt med positivitet og forståelse,” siger han. Mads Peter Laursen sætter desuden stor pris på, at valget faldt på de unge danske arkitekter: “Det er godt, at de har valgt nogle unge mennesker, som er ‘fresh out of school’ og forstår den lokale kontekst. Det giver os adgang til en fornuftig og konstruktiv dialog. I løbet af konkurrencefasen var de bydende tegnestuer på besøg i området. Vi inviterede dem ned til en øl efter lukketid. Vargo Nielsen Palle, ADEPT og Rolvung og Brøndsted var de eneste, som tog imod invitationen. Dermed viste de, at de var interesserede i at forstå, hvad vi, som jo bliver skolens naboer, går og laver.”