13. juni 2017

Debat: Arkitekter tier, mens andre tør

For 100 år siden var det helt naturligt at høre kendte arkitekter revse både samfundet og hinandens arbejde. Men i dag er debatten forstummet, og arkitekter fylder ganske lidt i den offentlige samtale. Hvorfor har nutidens arkitekter så svært ved at tage bladet fra munden? Lyt med på første udgave af Arkitektens nye podcast.

Manglen på kritik sløver arkitekturen

Ifølge chefredaktør på tidsskriftet Arkitekten, Martin Keiding, svækkes kritikken, fordi arkitekter er bange for at ytre sig negativt om samarbejdspartnere. Det er i hvert fald en en del af forklaringen. Og det ærgrer ham, for kritik er vigtig for at holde arkitekturen skarp:

”Hvis man ser tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, hvor grundstenen til den moderne bevægelse blev lagt, så var der en meget tæt relation mellem kritikken og arkitekturen. Den udveksling, der var mellem kritikere og arkitekter, var med til at sætte de værdier og rammer, som arkitekturen blev udformet efter,” siger Martin Keiding.

Ifølge ham fortsatte den sunde dialog, indtil den postmoderne bevægelse tog over i 1980erne. Her tog kritikken tog af – og arkitekturen fladede ud:

”Der bliver lidt for meget mainstream, og det hele bliver lidt for komfortabelt, når kritikken ophører med at være til stede og markere sine synspunkter”.

Nye stemmer

Mens dagens mest kradse arkitekturkritik altså er henvist til lydtætte hjørne på værtshuse og kaffebarer, rager en håndfuld yngre stemmer op i debatlandskabet. Det er f.eks. Kasper Lægring, ph.d. stipendiat ved KADK, som efter diverse modige kronikker er blevet fast klummeskribent for Arkitekten. For ham er det vigtigt at få arkitekterne frem i den offentlige samtale, fordi de kan bidrage med nuancer og faglig indsigt. En indsigt som ellers hurtigt drukner:

”F.eks. i debatten om højhuse. Her er det ofte udelukkende de æstetiske synspunkter, der diskuteres, mens diskussioner om ejerskab – hvem er det, der står bag udviklingen, og hvem kommer den til gavn – eller byplanmæssige forhold ofte træder i baggrunden. Og det er måske dét, jeg savner, det byplanmæssige synspunkt,” forklarer han.

Han suppleres af Sara Ettrup, arkitekt og blogger, som er ansat på en tegnestue, men alligevel ofte går offentligt ud med sin mening:

”Vi har qua vores fag en måde at tænke på, hvor vi tænker i helheder og sammenhænge på en anden måde end mange andre faggrupper. Vi er vant til at mediere og skabe fysiske forlig mellem de forskellige ting, som dét at skabe en byplan eller et hus indbefatter. Derfor er arkitekt-stemmen vigtig, ikke mindst når en debat går forud for politiske beslutninger, som kan være svære for lægmand at forstå konsekvenserne af.”

I podcasten møder du desuden Karsten Ifversen, arkitekturredaktør på Politiken og Nikolaj Sveistrup fra DAC, der fortæller om, hvordan de arbejder på at fremme debatten om arkitektur.

Ris og ros

I forbindelse med udviklingen af Arkitektens online-profil arbejder vi på at skabe et nyt lydformat, dedikeret til Arkitektens brugere. I løbet af 2017 eksperimenterer vi med form, tematikker og indhold for at komme tættere på de muligheder, der ligger i krydsfeltet mellem lyd og arkitektur. Afsnittet her er første spadestik. Skriv til tmh@arkitekten.dk, hvis du har ris, ros, forslag til nye udsendelser eller bare gerne vil vide mere.