Tv. Lene Dammand Lund, KADK. Foto: Laura Stamer. Th. Torben Nielsen, AARCH. Foto: Thomas Lillevang

6. april 2017

En branche i opbrud

Kan arkitektskolerne nedbringe dimittend-ledigheden uden at kompromittere den kunstneriske kvalitet? Vi har spurgt rektorerne.

Hun kan ikke sætte en præcis skilledato, men der er de seneste år sket et skred i arkitektbranchen og i de krav, der stilles til skolerne. Det er Lene Dammand Lund, rektor på KADK, ikke i tvivl om. Overgangen fra Kulturministeriet til Uddannelsesministeriet i 2011 og ikke mindst beslutningen om at pålægge skolerne at skære i optaget, den såkaldte ‘dimensionering’, har ændret skolernes samfundskontrakt:

“Tidligere blev skolerne anset som kulturbærende institutioner, hvor der var en forståelse for og forventning om, at vi var de bedst kvalificerede til at sikre høj kunstnerisk kvalitet. Dengang blev de fleste kandidater ansat på tegnestuer, hvor partnerne selv var uddannet fra en arkitektskole og derfor talte samme sprog,” forklarer hun. 

Sådan er det ikke længere. Honorarerne i arkitektbranchen er næsten halveret, tegnestuerne skal konkurrere på et globalt marked og ansætter i stigende grad udenlandsk arbejdskraft og bygningkonstruktører. Der hersker generelt en forventning om, at nye medarbejdere — også de nyuddannede — kan udfaktureres fra dag 1. Groft sagt.

“I dag bliver skolerne målt på ledighedstal og livsindkomst, frem for tidligere, hvor det var den kunstneriske kvalitet, der var afgørende,” forklarer Lene Dammand Lund, der for nylig har måttet sige farvel til en stor del af medarbejderne på KADK som konsekvens af påtvungne besparelser.

Professionel jobvejledning

skolen i Aarhus fremhæver rektor Torben Nielsen et samarbejde med rekrutteringsvirksomheden AS3, der hjælper de studerende i slutningen af studiet og i tiden efter med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Og der er grund til at være stolt, i hvert fald har årgangen, der forlod skolen i sommeren ’16, hvor den nye ordning begyndte, en væsentlig højere beskæftigelse end normalt. Hele 69 ud af de i alt 79, som har deltaget i ordningen, er i dag i arbejde, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 12. Ret beskedent, sammenholdt med de 26%, der er standard i dårlige tider.

“En del af øvelsen er at gøre kandidaterne opmærksomme på, hvor meget de egentlig kan. Forløbet med AS3 har fået nogle af de studerende til at henvende sig steder, hvor de ellers ikke normalt ville forestille sig, at de kunne spille en rolle,” fortsætter Torben Nielsen. F.eks. har en af de nyuddannede fået job i en virksomhed, der håndterer planlægning ved flytning af domiciler. Her er arkitektens evner udi projektstyring og rumforståelse en stor kvalitet.

Mangler ‘generiske kompetencer’

En kandidatundersøgelse, som den samlede arkitektfamilie fik lavet i 2014, viser, at de nyuddannede halter bagefter på såkaldt generiske kompetencer, såsom proceshåndtering og forretningsforståelse. Selv om netop disse er afgørende for at få et job. Derudover peger undersøgelsen på netværk, samarbejdsevner og erhvervserfaring som centrale hængepartier hos kandidaterne.

Begge skoler har reageret ved at indføre en ekstra obligatorisk praktik i den sidste del af bacheloruddannelsen, hvor de studerende fordeles på vidt forskellige typer af arbejdspladser. Det giver dem en fornemmelse for jobmulighederne, de bliver mere målrettede og udbygger deres netværk inden den store praktik senere hen i uddannelsen. I København får de studerende endvidere tilbud om at tage op til to års studiepause mellem bachelor og kandidat for at samle mere erfaring:

“Det er en mulighed, som langt de fleste af de studerende vælger at benytte sig af. Når de kommer tilbage efter typisk et år, så er de ret skarpe på, hvor de skal hen, og hvordan de vil bruge deres kandidatuddannelse,” forklarer Lene Dammand Lund.

Tættere på praksis 

Fælles for skolerne er også en tættere tilknytning til erhvervslivet. F.eks. inviteres repræsentanter fra byggeriet, producenter, tegnestuer o.a. ind for at inspirere opgaveformuleringerne:

“Vi har nok tidligere fokuseret lidt for meget på den klassiske del, altså konkurrencedelen. Men nu prøver vi at stille de studerende over for udfordringer, som der reelt arbejdes med i byggeriet,” siger Torben Nielsen. Han ser det ikke som en modsætning til den kunstneriske tilgang, tværtimod:

“Det handler om at stille spørgsmål til måden, de forskellige redskaber bruges på. F.eks. robotteknologi, som i sit udgangspunkt er gentagelsesteknologi. Hvordan kan den individualiseres og ikke bare bruges, sådan som industrien ville bruge den. Det er det, vi skal kunne som arkitekter.”

Balancekunst

Heller ikke Lene Dammand Lund er i tvivl om, at de danske arkitektskoler på trods af stigende krav om forretningskompetencer vil være i stand til at fastholde det kunstneriske niveau, som de har vundet international anerkendelse for gennem mange år. Udfordringen er at give de studerende evnen til at mestre skiftet mellem de mange discipliner:

“På den ene side skal de kunne træde kvalificeret ind og udvikle sig i kunstens rum, hvor arbejdet ikke er formålsrationelt. Men vi skal også forberede de studerende til at kunne træde ind i markedets rum, som i høj grad er formålsbestemt, og hvor man er afhængig af andre menneskers kompetencer. Og penge. Min ambition er at uddanne folk, der færdes hjemmevant i begge rum. Vi er og bliver et kunstakademi.

Artiklen blev bragt i Arkitekten 04 2017.