Arne Ennegaard, FAOD. Foto: Ulrik Jantzen
Arne Ennegaard, FAOD. Foto: Ulrik Jantzen

6. marts 2017

FAOD: Der er gang i hjulene

Konjunkturerne er vendt, ledigheden falder, og derfor bør politikerne rulle dele af dimensioneringsreformen tilbage, mener Arne Ennegaard Jørgensen fra FAOD.

I har tidligere sagt, at dimittendledigheden har været støt faldende fra 2011 til 2014. Hvad er den aktuelle status?
Udfordringen er, at ledighedsstatistikkerne ofte blander designere og arkitekter sammen. Det mener jeg er et problem, fordi det er min fornemmelse, at arkitekterne klarer sig bedre end designerne p.t. i forhold til ledighed blandt nyuddannede. Men de seneste tal, vi har fra Akademikernes A-kasse, er fra august 2016, og de viser en samlet ledighed på 5,3 procent.

Det er en klar forbedring i forhold til samme periode året før, hvor ledigheden var 6,5 procent. Og det er vel at mærke på et tidspunkt, hvor alle de nyuddannede tæller med i statistikkerne.

Du siger, at du har en fornemmelse af, at det går fremad for arkitekterne. Hvad bygger du den fornemmelse på?
Der er f.eks. lige kommet ny lønstatistik, og den viser, at der på et år – fra september 2015 til september 2016 – er ansat 50 flere nyuddannede arkitekter, altså arkitekter med mindre end et års anciennitet. Det er en stigning på omtrent 50 procent.

Det bekræfter vores opfattelse. Vi får usædvanligt mange kontrakter ind fra nyuddannede, som vil have råd og vejledning til deres ansættelseskontrakter. Tidligere, måske især under krisen, var det mere spørgsmål som, hvordan man får job i andre brancher, hvordan man søger job i Sverige og Norge, eller hvordan man kan trække på vores psykologordning. Den slags henvendelser får vi næsten ingen af for tiden. Der er dog en stigning i henvendelser omkring stress, men det er ikke specifikt de nyuddannede.

I grundlaget for beslutningen om dimensionering af optaget til arkitekt- og designuddannelserne stod der, at ledigheden blandt nyuddannede arkitekter ikke kunne tilskrives konjunkturer alene. Det er du ikke helt enig i?
Jeg synes i hvert fald, at politikerne var for hurtige til at træffe beslutninger om arkitektdelen. Tallene viste allerede dengang, at hvis vi fik en normal situation på konjunktursiden, så ville der i 2019 stort set ikke være arbejdsløshed for arkitekter.

Det vidste man godt, da man traf beslutningen. Nu har man så sagt til skolerne, at der skal kigges på det igen i 2018, og her mener jeg klart, at man bør rulle noget af det tilbage. Det ville være mærkeligt andet, når fremskrivningerne peger på, at der ligefrem kommer til at mangle arkitekter.

Hvad er de største udfordringer på arbejdsmarkedet set fra din stol?
Hvis vi kigger fremad, så er det en stor udfordring at få flere arkitekter ud i det offentlige. Selvom der generelt er skåret hårdt i det offentlige, har antallet af arkitekter været stabilt. Men kigger man på aldersfordelingen, så er en tredjedel af dem 55 år eller ældre.

Inden for de næste 10 år vil de gå på pension, og det vil øge presset på det samlede arbejdsmarked, hvis udviklingen på tegnestueområdet samtidig fortsætter som nu. Arkitekter i kommunerne bidrager til at holde tegnestuerne i gang og gør arkitekternes kompetencer nødvendige. Derfor er det vigtigt for det samlede arbejdsmarked at få gennemført et generationsskifte i det offentlige.

Hvad skal der så til for at få flere til at kigge mod det offentlige?
Det er en meget vanskelig diskussion. Egentlig er jeg tilbøjelig til at sige, at danske arkitekter er så gode pga. de kunstneriske ting, som de lærer på skolerne. Men vi har dialog med skolerne, om de ikke alligevel kunne få nogle flere af de studerende til at interessere sig for f.eks. byplanlægningsområdet. Det er en anden skala, men kræver jo også et kunstnerisk øje.

Hvis det område nu blev lidt mere sexet, så kunne det jo også være, der var nogle, der valgte praktik i en kommune f.eks. Ikke fordi der er noget galt med at komme ud på en privat tegnestue, men hvis man bruger for meget tid på at søge for snævert, så går der for lang tid, før man kommer i arbejde.