Nordhavn. COBE. The Silo. Konditag.
Nordhavn i november, 2016. Billedet er taget fra p-husets konditag. Foto: Martin Keiding

20. december 2016

Lige nu i Nordhavn

Takket være den faglige debat er Nordhavns klodser, kasser, stænger og cylindre rarere at bevæge sig rundt imellem end f.eks. Ørestad og Aarhus Havn, skriver Martin Keiding.

Temaet “Kritisk by, liveability under lup” har kørt i Arkitekten nr. 11 og nu i nærværende nummer 12 (2016, red.). Ordet ‘kritisk’ er valgt med omhu, fordi der er behov for, at vi kontinuerligt forholder os debatterende og spørgende til de mekanismer, som bestemmer, hvordan byer indrettes og udvikles. Hvad angår resultaterne, er der også grund til diskussion – for det er jo en måde at blive bedre og klogere på til næste gang.

Nordhavn, som man kan se den lige nu, er efter min opfattelse et udtryk for, at faglig debat og kritik er med til at forbedre det byggede miljø. I Århusgadekvarteret, hvor al boligjord er udsolgt, med de to boligsiloer, det nye parkeringshus med konditag, de mindre rækkehuse, mixet mellem nyt og gammelt m.m., er der ved at opstå et interessant typologisk og bygningsmæssigt blandet byrum. Ikke som vi kender det fra den gamle by, men på de præmisser, som man bygger efter i dag. Ensartede store flader med vinduer i forskellige formater, vildt udkragede altaner, lidt for smalle gaderum visse steder og hylende vind præger billedet. Men klodserne og kasserne og stængerne og cylindrene er rarere at bevæge sig rundt imellem, end man har vænnet sig til i f.eks. Aarhus Havn, Ørestad og Tuborg Nord.

Den udvikling skyldes i høj grad, at faget igennem mange år har debatteret og kritiseret udviklingen og byggeriet i de to ældste af sidstnævnte områder, og at man er blevet bedre til at bygge ny by og sætte mål og betegnelser på et større spektrum af skalaen. I hvert fald lige nu i Nordhavn. 

LYT TIL HAVNEN: Podcasten BYLYD diskuterer udviklingen af Københavns Havn

Nordhavn, som man kan se den lige nu i november/december, er efter min opfattelse et udtryk for, at faglig debat og kritik er med til at forbedre det byggede miljø.

‘Man’ er mange, men det er helt klart, at arkitektkonkurrencer og en løbende kvalitetssikring er to vigtige elementer i spillet om byen. Hvad der savnes, er en mere overordnet politisk debat om, hvorfor byggeri i havneområder kun skal reserveres til velhavere og p-huse med havudsigt, og hvorfor alt skal manicureres.

(Lederen blev bragt i Arkitekten 12, 2016)